Væggelus er Danmarks nye landeplage, når det kommer til skadedyr. Det er bare ikke noget vi taler ret meget om – hverken derhjemme eller i medierne. Den tavshed og tabuisering gør ikke væggelus bekæmpelse i København og resten af landet nemmere. Jo længere tid væggelusene får lov leve videre i det skjulte, jo længere tid tager det, at komme af med dem igen.
Vi skal ikke mange år tilbage før væggelusene var tæt på udryddelse i Danmark. I dag er væksten imidlertid eksploderet, hvilket desværre ikke tyder på at ændre sig foreløbigt.
Væggelusene levede opr. under varmere himmelstrøg, men pga. danskernes øgede rejseaktivitet, er de flyttet med nordpå. Er lejligheden først invaderet af væggelus, breder de sig hurtigt til resten af ejendommen. Hunnerne lægger nemlig op til 200 æg, og kan derudover overleve uden blod i op til et år. Det er også noget af det der gør det svært at se, om man har haft held med væggelus bekæmpelsen.
En væggelus tager imellem to-tolv måneder om at blive voksen. Almindelig stuetemperatur sløver deres udvikling. Det sammen gælder, hvis rummet bliver for koldt. Falder graderne under 10, holder de op med at lægge æg. En væggelus trives bedst, når temperaturen ligger på omkring 13 grader.

Hvad er en væggelus?
En væggelus er en lille rødbrun tæge på ca. 5-6 mm. Den kommer kun frem om natten, når vi sover trygt og tungt i vores senge. Den lever nemlig af vores blod. Det er særligt de kropsdele, der stikker udenfor dynen, som væggelusene kaster sig over. Ved solopgang kravler de små lyssky insekter tilbage i gulvskrækkerne og bag tapetet. Det gør det ekstra svært at finde dem. De bid vi mennesker efterlades med, er dog en ubehagelig påmindelse.

Tegn på at du har væggelus
Væggelus efterlader bid, som klør og irriterer i op til en uge efter angrebet. Hudirritation og kløe kan behandles med forskellige lindrene salver og cremer, som også bruges ved andre insektbid. Et natteligt væggelus-angreb kan efterlade ikke mindre end 20-40 bid på kroppen, hvilket er svært at overse, uanset hvor irriteret huden bliver. Forskning har dog vist at de fleste af os slet ikke mærker væggelusenes bid. Kun ca. 10% af de adspurgte oplever irritation i form af kraftig kløe, hævelse og svie. Går du efterfølgende på jagt efter væggelusene i dagstimerne, afsløres de oftest kun igennem deres ekskrementer, som ligner små sorte klatter eller pletter. Væggelusene selv er ekstremt gode til at gemme sig.

Hvordan undgår du væggelus?
Det første du skal gøre er at undersøge om det rent faktisk er væggelus du har i boligen. Undersøg din seng for væggelus-ekskrementer – også gerne området rundt om og under sengen. Væggelus kan godt lide at gemme sig i sengens ramme, imellem gulvbrædderne eller bag tapetet. 
Eftersom væggelus ofte flytter med os hjem efter ferier, kan man forsøge at udgå deres udbredelse, ved at tage særlige forholdsregler. Start gerne med at undersøge hotelsengen for tegn på væggelus. Derudover er det en rigtig god idé at stille din kuffert et stykke væk fra sengen, og lad ikke tøjet flyde i værelset, men læg det tilbage i din kuffert efter brug. Slutteligt skal du sørge for at slukke din bærbare. Væggelus elsker nemlig varmen fra elektronik, og elsker at gemme sig i en varm computer. 
Når du kommer hjem fra ferien, og har mistanke om du måske har ubudne gæster i kufferten, så vent med at tage kufferten med indenfor. Pak forsigtigt alt tøj og tilbehør ned i plastikposer, og læg det hele i fryseren i mindst 18 minusgrader i mindst to døgn. Husk også at gennemsøge hver eneste sprække i kufferten inden du tager den med indenfor. Vask herefter dit tøj ved mindst 60 grader og tag et grundigt bad. 

Når væggelusene er flyttet ind
Har du været så uheldig at få væggelus, er det bedste du kan gøre at få professionel hjælp hurtigst muligt. Du kan godt selv sprøjte mod væggelus, men det kræver at du virkelig ved hvad du gør. At komme væggelus effektivt til livs, kan være virkelig vanskeligt. Det er også grunden til at Statens Skadedyrslaboratorium anbefaler, at du tilkalder en professionel skadedyrsbekæmper hurtigst muligt, når uheldet er ude. Handler du for langsomt, risikerer du at væggelusene spreder sig til ejendommens øvrige rum eller lejligheder. Bor du til leje, er du faktisk forpligtet til at meddele udlejer at du har væggelus, så væggelus bekæmpelsen kan igangsættes omgående. 

Når væggelus bekæmpelsen er igangsat
Når du har kontaktet din væggelus bekæmper, igangsættes processen normalt ret hurtigt. For enhver god skadedyrsbekæmper ved, at jo længere man venter, jo længere tager det at komme væggelusene til livs. 
Det kan godt tage adskillige gift-behandlinger at komme af med væggelus. Der er imidlertid en god regel, man kan skrive sig bag øret. Har du levet med væggelus i en måned, tager det også en måned at komme dem til livs. Har man haft dem i tre måneder, tager det 3 måneder at komme af med dem – og sådan fortsætter det. Så når det kommer til væggelus bekæmpelse handler det virkelig om at reagere hurtigt og effektivt.