Der er delte meninger om duer. Nogle ser dem som flyvende rotter, mens andre fodrer dem med brød i parken. Uanset om du bryder dig om duer eller ej, klassificeres de ofte som skadedyr. Det er ikke ubegrundet. Omfanget af due-ekskrementer kan både være omfattende og generende – særligt på en lille altan i byen. 

Gode råd til duesikring – Hvad kan du selv gøre?
Inden du tilkalder Kammerjægerne, er her et par råd til, hvordan du selv kan afhjælpe problemet. Duer kan godt lide at gemme sig steder som også egner sig til redebyggeri. Har du masser af møbler, puder og potter på altanen, gør du derfor duerne en særlig tjeneste. Det første skridt på vejen mod en due-fri altan kan derfor være, at du fjerner alle de nævnte ting, eller flytter rund på dem med jævne mellemrum. Lad fx møblerne blive inde, med mindre at du sidder på altanen. Fjern potterne, eller stil dem mere frit, så duerene ikke kan gemme sig bag dem. Kan du se at duerne er i gang med at bygge redde på din altan, bør du fjerne reden inden de lægger æg. 

Professionel duesikring
Er dit dueproblem så opfattende, at de nævnte råd ikke hjælper, er tiden inde til at kontakte Kammerjægerne. Vi kommer ud fra dag til dag, og hjælper dig med at sikre dit hjem bedst muligt mod duerne. Vores metoder er skånsomme og bæredygtige, så du behøver ikke frygte for dyrenes velbefindende. Det handler ikke om at dræbe duerne, men blot om at få dem til at finde et andet tilholdssted end din bolig. 

Metoder indenfor professionel duesikring
Kammerjægerne har forskellige metoder, der kan sikre din bolig mod duer. Har du en altan, kan vi lukke den af med net. Det samme kan også lade sig gøre for baggårde, hvis I gerne vil beskytte området mod duer.  Man kan også bruge stålwire og duepigge. Værktøjer der måske lyder skræmmende, men som blot irriterer duerne nok til, at de fravælger din bolig. Duerne får ikke piggene op i kroppen – Sådan virker duepigge ikke. De er så bøjelige, at de hverken skader mennesker eller dyr. Når duepiggen er monteret korrekt er de yderst effektive og skånsomme. Stålwire har ligeledes blot en irriterende funktion. De egner sig ekstra godt til fx tagrender, og er mindre synlige end duepigge. 

Generelt om duer
Der eksisterer 309 forskellige arter duer fordelt på ca. 50 slægter. Duer er fjernt beslægtede med sandhøns og vadefugle. Udseendemæssigt kan duen variere meget i størrelse – afhængigt af arten. Generelt kendetegnes duer dog ved en kompakt krop, kort hals og næb. Dens karakteristiske sang kaldes for kurren. Fjerene er ofte grå, men kan være mere farvestrålende. Nogle duearter holder til i skove, andre på åbne landarealer. Duer lægger normalt et til tre hvide æg per kuld.
I Danmark har vi fire forskellige duearter: hulduen (fredet), ringduen, tyrkerduen og turtelduen. Derudover ser man fra tid til anden også forvildede tamduer, særligt i de bynære områder. Tamduen er en tæmmet variant af klippeduen. Ringduen er dog den mest udbredte due-art i Danmark.